fredag den 26. september 2014

Stress vs fleksibilitet

Ja, nu har jeg så opfyldt kvantitetskriteriet for opgave 1,1 (og med dette indlæg samme kriterier for opgave 1,2) - og forhåbentlig også opfyldt kvalitetskriterierne. Så får vi af se om der med tiden, vil komme flere indlæg på denne blog og om diskussionerne på moodle medfører endnu flere indlæg.
Men jeg vil da i hvert fald bruge det her indlæg til at reflektere lidt over forløbet.
Jeg beskrev tidligere, den uforløste flow som jeg havde midtvejs i forløbet. Jeg har efterfølgende løbende, uden at have haft tid til på det givne tidspunkt at kommentere, været inde og følge debatterne. Det har på mange måder skabt en fornemmelse af stress i mig, tanken om at der løbende forekommer nye indlæg, og mængden af viden bliver større og større, uden at jeg har følt at have tid til at sætte mig rigtigt ind i det eller kommentere på det - da det, for mig, ofte vil kræve lidt forarbejdning at producere et meningsgivende og kvalitativt indlæg.
Omvendt har muligheden for fleksibiliteten været fremragende, jeg har blot inden for et givent interval, skulle producere et givent antal indlæg, og dermed kunne gøre det, når det har passet ind i et arbejds- og familieliv.
Så mine nuværende refleksioner går på at jeg, i hvert fald for mig selv, bliver nødt til at have nogle rammer for, hvornår jeg går ind og følger debatten - og det skal være tidspunkter, hvor jeg har tid til at reflektere og respondere på indlæggene, ellers skaber det en fornemmelse af stress i mig.

1 kommentar:

  1. Hej Jesper. Jeg kan godt genkende følelsen af stress, men faktisk blev jeg ret vild med den debatform. Timerne smuttede bare fra mig når jeg var optaget på moodle. Det var en overraskende god oplevelse. Det med tempoet gjorde også, at jeg blev tvunget til at skrive meget lige ud af posen. Det kunne jeg godt lide.

    SvarSlet